torsdag den 14. januar 2021

Godt nytår til alle

Corona er stadig iblandt os og forhindrer os desværre i at samles i større forsamlinger. Det betyder også at vi i Borgerforeningen ,er nødt til at udskyde ventende arrangementer til senere på året. Umiddelbart drejer det sig om vores årlige generalforsamling i hhv. Borgerforeningen og Forsamlingshuset, som ellers skal afholdes i februar. Vi har dog stadig brug for jeres økonomiske støtte, for at vi fortsat kan have en stærk og aktiv Borgerforening , samt et Forsamlingshus som kan drives og vedligeholdes. Kontingentet giver også økonomiske fordele når man deltager i eller lejer Forsamlingshuset til arrangementer. Vi vil derfor minde jer om at få indbetalt kontingent for 2021 Houlbjerg Borgerforening: Enlige 60kr Husstand 125kr Konto nr 9283 0000347191 Houlbjerg Forsamlingshus: Enlige 50kr Husstand 100kr Husk at skrive vejnavn og husnummer i kommentarfeltet Tak for jeres støtte De 2 foreningers siddende bestyrelser fortsætter, indtil vi kan holde generalforsamlinger senere på året



source https://dashboard.minlandsby.dk/rss/news/gkEiFsv4YDLGjsKE2u4T/view

torsdag den 7. januar 2021

Fastelavssoldaterne er også ramt af Corona :-(

De forældrepar som skulle stå for dette års fastelavn har haft et møde. Som udviklingen er lige nu er det desværre vurderingen, at det ikke vil være forsvarligt at holde fastelavn, som det ellers har været traditionen i mange mange år. Selv hvis der inden februar bliver lempet på restriktionerne, så det igen bliver tilladt at samles i lidt større grupper, så giver det ingen mening, at børnene skulle gå rundt fra hus til hus og risikere at blive Corona postmænd. Vi må se hvordan det hele udvikler sig - om der kan blive en "erstatningsfastelavn" senere, eller om vi blot skal skrive endnu en god grund, til at glæde sig til at Corona er ovre, på listen. Godt at landets sikkerhed ikke er betinget af vores ellers så dygtige og seje soldater :-) Pas godt på jer selv derude.



source https://dashboard.minlandsby.dk/rss/news/LE8kPBu1FrjZWXqvErcv/view