søndag den 24. september 2017

Landbytræf i Grundfør 23 september 2017

Landbytræf i Grundfør
23. september 2017
11:20
Så er Landsbytræffet igang. Søren, Anders, Peter Ravn og Peter Bek-Thorngreen står last og brast blandt en fantastisk mændge andre initiativrige mennesker fra mange andre landsbyer. Der kommer lidt info om nogle af dem senere.
Men her er billede af vores telt blandt mange. Stemningen er fantastisk:-)

12:20
Niels Borring, der var så flink at nævne os i åbningstalen, kom lige forbi
Her står Anders og Niels og snakker om politik, skole og cykelsti.
Der er så mange områder, hvor det går rigtig godt. Lad os holde dampen oppe:-)

13:30
Der er også underholdning. Man har været så børneorienterede at sørge for at der er grise og dyr man kan klappe, og Mek Pek party band underholder med musik.
Man kan gætte hvad der er gris og hvad der musik på billeder herunder


De driftige mennesker fra Helgenæs
Lige overfor vores telt er der intet mindre end 3 telte fra Den del af Djursland, der hedder Helgenæs.
Kigger man på landkortet, så er det et sted, der sagtens kunne blive kvalt langsomt i manglende politiks vilje, fraflytning og landsbydød, men her er sekt noget helt andet.
Marianne C. Carstensen som er en del af Brygkonerne - kvinder der brygger øl som i de gode gamle dage - fortalte om Stødrup og Fejrup, hvor man betaler 200 kr pr hustand om året. For de penge laves der samlende arrangementer. Det mest fantastiske er "Åben Landsby". Her åbner folk deres døre og inviterer alle indenfor. På forhånd er der smidt invitationer og reklamer ud til alle byer - store som små.
Det myldrer til med mennesker som kan komme ind til mennesker og få kaffe og kage og en snak om, hvor fantastisk der er at bo i området.
Alle lokale foreninger, kunstnere og musikere viser hvad de kan og resutlatet af alt dette er, at der stort set ikke er huse til salg i området! En anden lige så vigtig ting er, at det sammenhold de mønstrer er storslået.
Kan man overhovedet være ensom i sådan et miljø?
Og så er verdensarvsbeskyttet natur lige uden for døren.
Meget bedre bliver det da ikke…
Se mere her:


 Så gik dagen og dagen gik godt.
Der blev knyttet et par bånd til flere af de andre driftige folk, og vi fik vist hvad Favrskov4ren er for en størrelse.
Der er stor interesse for, hvordan det er at starte op på den måde vi har gjort.
Udfordringerne vi står overfor samt vores middel til løsning er også noget der kan læres af andre steder.

Sall var repræsenteret med intet mindre end 3 stande: En for det helt nye Whisky destilleri, som er startet op og hvor man kan blive ambassadør og få del i den første tønde, når den kommer. Selvfølgelig blev jeg nødt til at blive det. Mere lokalt bliver det ikke. Egnens råvarer plus egnens kræfter … og så Whisky! Yes!
Så var Friplejehjemmet, borgerforeningen og Frisendahl Friskole med. Flot fremmøde fra Sall der.

Vi mødte også Spor i Naturen som er en forening eller en projektgruppe med penge i ryggen, som ønsker at få vores dejlige Danmark gjort tilgængeligt for vandrere og cyklister. Vi har en dialog med om at få skabt flere og bedre stier, så både vi lokale og de turister der kommer til kan opleve vores skønne natur i Favrskov.

Andre spændende tiltag så som ByensBil.dk der arbejder for en delebilsordning for landsbyer, så man kan spare den ene bil i en husholdning. Med et simpelt system af  en kalender og en booking, så er man i gang. Se mere på deres hjemmeside www.byensbil.dk.
Eller hvad med "Landsbybussen" fra Sønderborg, hvor nogle byer er gået sammen om at eje en bus til almindeligt kørekort. http://www.lysabild-sydals.dk/landsbybussen/
Med den kan der arrangeres samkørsel og udflugter på nogle helt andre planer. Prisen er overkommelig: 2 kr pr kørt kilometer + brændstof.
  
Haldum Forsamlingshus har fundet en kreativ måde at både reklamere for byen og forsamlingshuset samt tjene penge til det. Haldum Heksene huserer og fortæller om dem, og en bod på pladsen solgte pandekager til spotpris lavet over bål.


Her er trolden med rotte på skulderen. Han laver pandekagerne:-)
 


Se kommende arrangmenter her. http://favrskov4ren.dk/HJEM/kalender-2.html

Se også Favrskov4rens hjemmeside her: www.favrskov4ren.dk

Med venlig hilsen

Favrskov4ren.dk

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen

favrskov4ren@gmail.com



søndag den 17. september 2017

Høst gudstjeneste, fællesspisning og musik

Torsdag d. 14 september kl 17 var der traditionen tro høstgudstjeneste i Houlbjerg Kirke.
Voksenkoret deltog med dejlige efterårs klange, mens projektoren viste smukke sensommer/efterårs billeder på den hvidkalkede væg.
Lene Sanders positive ord om en knægt, der skulle forstå, hvad gratis er, satte smil på folks ansigter.
Hvem er Gratis? Hvem er den person eller det væsen, der bare giver væk med rund hånd?
Man kunne jo foreslå at det er Gud:-)
En sød udlægning:-)
Under hele gudstjenesten lå det ene tordenvejr efter det andet som et lydtæppe sammen med regnens trommen.
Det var rigtig stemningsfyldt og hyggeligt - lige indtil vi efter gudstjenesten skulle ned til Houlbjerg Forsamlingshus og spise dejlig mad.
Der var regn og torden mindre kærkommen…:-)
Men tænk sig: 100 mennesker kom til fællesspisningen! Der var folk selv fra Bøstrup, Granslev og Sall. Langtidsstegt svinekam med sovs og kartofler samt to slags salater.
Lagkage og kaffe til dessert. Virkelig lækker mad og et virkelig hyggeligt arrangement.
Koret leverede også i forsamlingshuset flotte sange akkompagneret af korleder og organist Birgitte Østergaard Petersen












En rigtig dejlig aften.
Tak til deltagere og ikke mindst Houlbjerg Borgerforening og menighedsråd for det store arbejde.

Se kommende arrangmenter her. http://favrskov4ren.dk/HJEM/kalender-2.html


Se også Favrskov4rens hjemmeside her: www.favrskov4ren.dk

Med venlig hilsen

Favrskov4ren.dk

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen

favrskov4ren@gmail.com