lørdag den 6. januar 2018

Nytårshilsen fra Favrskov4ren




Et år er gået og et nyt er startet. 2017 har været godt år, men har også budt på udfordringer.
Udfordringer har været med til at give Favrskov4ren gode erfaringer, som har gjort os mere
målrettede og effektive end tidligere.
Det er gennem udfordringer, at vi bliver stærkere, og det er succeserne,
der giver os lysten til at gøre en forskel.
Den største succes i 2017 er uden tvivl vælgermødet,
hvor Favrskov4ren formåede at samle rigtigt mange mennesker,
dog skal det ikke forglemmes, at der foregår meget andet arbejde bag kulisserne,
som gerne i 2018 skal udmønte sig i ligeså stor en success.
Udover de små projekter, så bliver vores to største bedrifter for 2018 at komme godt i gang med
vores udviklingsprojekt af Favrskov4ren, samt en gentagelse af Messen afholdt i 2016.
Udviklingsprojektet af Favrskov4ren skal i sit store hele sætte os i stand til at udmønte Favrskov4rens
formål.
Vores formål i kort form er at sørger for at understøtte og udvikle det vi har af foreninger,
institutioner, erhverv og ikke mindst vores område generelt - og skulle der komme nyt til,
så vil det være et plus.
For messen 2018 håber vi, at vi kan samle lige så stor opbakning som i 2016,
og gerne lidt ekstra så vi kan få økonomien til at hvile i sig selv - vi glæder os meget til at se jer igen.


2017 ville ikke have været et godt år uden jeres støtte og interesse, dette vil vi gerne takke jer  for.

Favrskov4ren ønsker jer alle et godt Nytår og må 2018 blive lige så indbringende som 2017.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar