lørdag den 8. september 2018

Favrskov4rens Landsbymesse 2018

Lørdag d. 8 september afholdt Landsbysamarbejdet Favrskov4ren for anden gang messe i Laurbjerg hallen.
Op til messen blev der arbejdet hårdt fra bestyrelsen i Favrskov4ren. Der var tråde ud til alle foreninger, skolen og menighedsrådene.

Erhvervene i området meldte også positivt tilbage selvom det er svært for et erhverv at stille folk til at stå i en messestand på en lørdag.
Men generelt blev der spyttet en god portion penge i sponsorkassen.

Skolen ville lave åben skole med mødepligt, så der også var liv på skolen.

Dagen oprandt og vejrguderne havde desværre ikke lyst til at støtte projektet. Det regnede og blæste en del i løbet af dagen.


Åbningen var festlig med deltagelse af børnene fra skolen.









Formanden Peter Lange fortalte om alle de gode tiltag og den energi, der ligger i foreningen og området.
              
Nils Borring åbningstale og Birgit Liins opdatering omkring trinbrættet og trafiksituationen var rigtig spændende.


Indenfor kom der i løbet af dagen en hel del mennesker igennem til snak og for at se, hvad vores område kan i de mange messestande. 


På sportspladsen blev der trods regnen spillet bold og slået et slag for den lokale sport - præsenteret af HLIF. 


Og dyrlæge og hesteekspert Eva Løber havde taget 2 heste med under armen, så ungerne kunne få en ridetur rundt om sportspladsen.






Det gav glimtvis sol, så Peter Ravns æbler blev lavet til most. Torben Træskærer lavede sine flotte figurer Fadøl blev drukket og pølser spist, mens der blev lyttet til Blues for fuld udblæsning.





Afslutningen med en festmiddag var enormt hyggelig. TUSIND TAK TIL ALLE DELTAGERE OG BESØGENDE FOR EN FANTASTISK MESSE 2018.



Messen endte med et overskud på over 8000 kr takket være de mange sponsorater, deltagere og frivillige kræfter. Initiativet var ikke økonomisk støttet af kommunen. Der er en masse at være stolt af!










Ingen kommentarer:

Send en kommentar