onsdag den 18. september 2019

Høstgudstjeneste og mad

I går afholdt menighedsrådet i Houlbjerg-Bøstrup-Sall-Granslev-Haurum deres årlige høstgudstjeneste.

Klokken 5 samledes vi i Houlbjerg kirke. Organist Birgitte havde sit altid veloplagte kor med under armen og til smukke toner fra nye og gamle sange og salmer samt flotte naturbilleder fra nærområdet projiseret op på kalkvæggen kunne manse tilbage på den forgangne sommer med taknemmelighed.

Efter gudstjenesten gik alle ned i Houlbjerg Forsamlingshus. Her havde aktive kræfter tryllet dejlig mad frem.

For første gang i langt tid havde op mod 100 mennesker havde meldt sig til og man havde endda været nødt til at afvise folk!

Koret gav også her et par sange.

Tusind tak til alle for en dejlig eftermiddag/aften.



source https://Rss.minlandsby.dk/News/?id=0705e34d-46da-e911-811d-0a000fa90c6f&language=da

Ingen kommentarer:

Send en kommentar