Her følger uddrag af
artikler fra Favrskov Posten som har dækket dette rigtig godt.
Følgende artikler er
der uddrag fra:
Borgergruppe skriver
brev til julemanden og går til kamp for trinbræt
Langt over 200 har samlet sig i borgergruppe, der vil
tale trinbrættets sag i Laurbjerg. Første aktion er at dukke talstærkt op til
tirsdagens byrådsmøde
Der
er nu dannet en uformel og upolitisk gruppe i Laurbjerg, efter at
forligskredsen og transportministeren har valgt at stoppe anlægget af Laurbjerg
trinbræt, fortæller gruppen i en pressemeddelelse.
"Det
er en skuffelse for alle, både for vores ungdom og vores ældre, de nybagte
forældre med barnevogne, borgere med et handicap, for de studerende, arbejderne
og pensionisterne i byen," siger gruppen.
"En
station er ekstremt vigtig for os. Det handler om tilgængelighed til
sundhedshus/læge, uddannelse, kultur, borgerservice, økonomiske muligheder for
både arbejderne og de lokale virksomheder."
Sidst,
men ikke mindst, er det en åbenlys sag for CO2-reduktion, mener gruppen.
"Vi
er tvunget til at have en til to biler pr. Husstand, hvilket kan undgås hvis vi
får bedre adgang til kollektiv trafik. Folk på landet kan være en del af CO
Skal Favrskov betale
trinbræt:
Byråd tøver med
spor-skifte
Venstre fik ikke de andre partier med i første
trinbræts-hug. Nu vil partiformændene mødes i januar for at afklare hvor meget
der kan lade sig gøre.
Skal
Favrskov betale for et trinbræt i Laurbjerg.
Det
forsøgte Venstre og Dansk Folkeparti at overtale resten af byrådet til under
det sidste byrådsmøde i 2019.
Men
det endte med at beslutningen venter til midten af januar.
Birgit
Liin (V) pointerede, at det ikke nødvendigvis ville koste 20 millioner kroner i
alt, at etablere trinbrættet. Hun mente, at det kunne gøres meget billigere,
end de tal der har været fremlagt. Desuden har man før besluttet at betale for
statslige opgaver, her nævnte hun shunten ved Søften, der skal mindske køerne
ved Søften-rundkørslen ud til E45.
"Da
vi kiggede på shunten ved Søften, brugte vi ikke den beregning der var lagt
frem, da den beregning havde indlagt nogle store summer i forbehold. Det samme
kan gøre sig gældende her," lød det.
Klapsalver
i salen
Efter
at Birgit Liin (fra Laurbjerg, red.) havde fremsat Venstres forslag om at kigge
på en kommunal betaling af trinbrættet, lød der taktfaste klapsalver fra de
fremmødte, hvilket fik flere af byrødderne til at kigge op ved den uvante lyd.
Normalt
er der nemlig ikke andre end højest to-tre tilskuere til byrådsmøderne. Og de
klapper ikke.
Og
under byrådsmødet kunne prisen ende helt nede på 8-10 millioner kroner, ifølge
Anders G. Christensen (V).
Og
det fik Socialdemokratiet til at bløde op.
"Vi
skal kigge på det her finansieringsgrundlag til et møde i januar. Hvis det står
for troende, at det er 10 millioner, så er jeg med," lød det fra Niels
Flade Nielsen.
Hverken
Socialdemokratiet, Konservative, Enhedslisten eller SF er tydeligvis helt lune
på tanken om et trinbræt før økonomien og lovgrundlaget er på plads, lød det.
"Økonomien
spiller en stor rolle, for hvad er der så ikke råd til," lød blandt andet
argumentet fra Søren Frandsen (SF).
Borgmester
Nils Borring (S) foreslog at gruppeformændene sætter sig sammen efter nytår,
for at undersøge om der er politisk opbakning og om det kan lade sig gøre.
"
I de svar, vi har fået, har vi ikke set økonomien være et argument. Vi har brug
for at få svar på mange spørgsmål. Det fortjener, at alle partier får mulighed
for at komme med indspark, sagde Nils Borring på byrådsmødet.
"Vi vil kæmpe
videre"
Omkring 75 fra Laurbjerg-området dukkede op til det
sidste byrådsmøde i 2019. De ville vise, at de stadig ønsker sig et trinbræt.
Omkring
75 personer, ung som gammel dukkede op til Favrskov byråds sidste byrådsmøde,
for at vise deres støtte til byrådet og at vise, at kampen for et trinbræt
endnu ikke er død.
Første
sag på dagsordenen var netop Venstres forslag om, at Favrskov Kommune selv
bekoster etableringen af trinbrættet.
De
mange tilhørere fyldte så meget i byrådssalen i Hammel, at der måtte ekstra
stole op og døren ind til salen måtte slås op, så tilhørerne kunne følge med
derfra.
"Vi
vil gerne vise vores støtte til byrådets arbejde og vise, at vi ikke giver
op," sagde Jonas Sloth og Clément Blain fra Laurbjerg. De er medstiftere
af en nyoprettet ikke politisk støttegruppe, der med fredelige midler vil
forsøge at skaffe trinbrættet til Laurbjerg.
"Og
vi giver ikke op, før trinbrættet er etableret," lød det fast fra Jonas
Sloth.
Debat:
Kommunen skal ikke
betale Laurbjergs trinbræt
Venstre
og Dansk Folkeparti vil have Favrskov Kommune til at betale for anlæggelsen af
et trinbræt i Laurbjerg, nu hvor staten har trukket sig fra projektet.
Selv
om jeg har sympati for tanken om et trinbræt, så ser jeg det ikke som en
kommunal opgave at skulle betale 15-20 millioner kroner for noget, der burde
være en statslig investering. Kommunale kroner bør gå til at løse kommunale
kerneopgaver, og til den kategori hører togdrift ikke. Jeg kan nævne mange
ting, som jeg hellere vil bruge 20 millioner kroner på.
Venstre
og Dansk Folkeparti er så forhippede på trinbrættet, at de her og nu er klar
til at forhåndsprioritere projektet, selv om borgmesterkandidat Birgit Liin (V)
erkender, at man hverken kender projektets pris eller de økonomiske
forudsætninger fra kommuneaftalen med regeringen. Det rimer ikke ligefrem på
økonomisk ansvarlighed. Når de to partier allerede nu er klar til at lægge
beløbet til side, kunne det være rart at høre, hvor pengene skal komme fra?
For
et par måneder siden ærgrede Venstre sig højlydt over, at der på det kommunale
budget ikke var råd til at opfylde flere ønsker fra de frivillige foreninger.
Det klinger derfor hult, når selvsamme parti nu er klar til bruge millioner af
kommunale kroner på et trintræt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar