torsdag den 19. april 2018

Workshop: VI LYTTEDE i Laurbjerg

Rigtig god workshop i Laurbjerg.

13 initiativrige og iderige mennesker dukkede op til kaffe og lækker kage i Den Hvide Skole I laurbjerg.


På samme måde som i mandags tog vi den i 3 heats og der blev snakket og lukket en hel del frustrationer ud.
Det er ikke pureopspind at vi er nogle mennesker, der mener, at politikerne ikke giver vorees område den opmærksomhed som vi burde tilkomme.


Ved politikerne noget som helst om, hvordan det er at være ung i Favrskov, hvis du ikke lige bor i Hammel eller Hinnerup?


Ved politikerne hvordan det er at være ældre menneske i Favrskov, hvis man ikke lige bor i de større byer eog/eller har et så godt helbred, at man selv kan komme rundt til fods, i bil eller på cykel.


Ældre bliver sendt til og skal orientere sig mod Langå og Thorsø.


Vidste I at Laurbjerg for år tilbage havde sit eget postnummer - 8891?


Der kom igen mange ideer og detaljer på bordet, og alle ser frem til det store møde d. 2 maj - både fordi der er gratis bøf og fordi det her tegner rigtig godt for en stærk fremtid for Landsbysamarbejdet Favrskov4ren.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar