Godt nyt fra DR.
De unge har fået øjnene op for landet!
Se hele artiklen her:
Når huspriserne bliver rødglødende i landets største byer, så kan de glæde sig til nye beboere i de mindre kommuner i nærområdet.
Smuk natur, mere plads og billigere priser lokker lige nu køberne væk fra Aarhus’ rødglødende boligmarked og til de mindre nabokommuner.
Flere penge og fri leg
Det sidste års tid er der blevet solgt forholdsvis flere huse i nabokommunerne Skanderborg, Favrskov og Samsø end i Aarhus.
Selvom kommunen med mere end 330.000 indbyggere har flest hushandler i Østjylland, så bliver den overhalet af flere nabokommuner, hvis man sammenholder antallet af hushandler med indbyggertallet.
Det viser DR Østjyllands analyse af de tinglyste ejendomshandler i de østjyske kommuner fra januar 2017 til nu. Samme tendens har man tidligere set i København, siger fremtidsforsker Jesper Bo Jensen.
- Vi har set en parallel med København, hvor huspriserne meget hurtigt steg i indre København, og nu sker det også i Aarhus. Folk vil hellere bo i forstadskommunerne uden om Aarhus end at få for lidt bolig for pengene, siger han.
Det er nemlig boligstandarden, størrelse og beliggenhed, som tæller mest hos de nye boligejere.
- De vælger at pendle lidt længere og få en bolig, som de gerne vil have den, siger Jesper Bo Jensen.
Samsø har flest hushandler i forhold til de 3.700 beboere i kommunen, men helårsboliger på øen bliver også solgt som sommerhuse. Derfor er hussalgene i Skanderborg og Favrskov mere direkte sammenlignelige med Aarhus Kommune.
Tallene i artiklen er fra boliga.dk og renset for salg af sommerhuse og landejendomme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar