mandag den 12. marts 2018

Generalforsamling

Hvad er en GENERALFORSAMLING?

Billedet viser en ægte generalforsamling!
5 Brigade-Generaler der kæmpede på Konføderationes side i Den Amerikanske Borgerkrig.*

Mandag d. 5/3 afholdt Favrskov4ren sin generalforsamling i Lilleåskolens SFO, uden uniformer, ordner og våben og uden noget krigsbudskab - TVÆRTIMOD!

Det var ikke godt vejr. Sne, blæst og sjap.
Måske var det lidt af grunden til, at vi ikke var så mange.
Men nu er generalforsamlinger hverken kendt for at være publikumsmagneter eller afhængige af billet salg for at sikre deres succes! :-)
Dem der kom var både aktive og havde ideer, som bestyrelsen lyttede til at tog i mod med kyshånd.

På bordene lå de nye visitkort, der var kommet ud af trykken samme dag kl. 16.30, så de var HELT friske.

Visitkortene er endnu et skridt i manifestationen af, at Favrskov4ren er kommet videre til version 2.0. Vi har brug for at få etableret en bred kommunikation.
Det har vi været i gang med længe og arbejdet går godt, men inden længe skal der laves en undersøgelse om foreningen og fremtiden.


Den nye undersøgelse kommer i alle borgeres E-boks, fordi Favrskov4ren ikke er en lille forening med et par entusiaster og et projekt. Det er en forening med både politisk slagkraft og vilje til at kæmpe for alle der bor i Lilleåskolens distrikt.







Formandens beretning - et resume af årets indsatspunkter.

Opstart af samarbejdet med DGI og Pelle fra Share Republic.
Det har kostet os en del tid, men det er tid som er RIGTIG godt givet ud. Den senere åbne diskussion var et tydeligt billede på, hvor godt det er, at der begynder et komme en anden struktur og fokus.
Vi har brugt tid på at omstrukturerer og snakke fokuspunkter og indsatser. Snart kommer der møder i alle byer, hvor vi skal gøre noget helt nyt: Vi skal lytte mere end vi snakker :-)

Banestiprojektet gik lidt i stå i starten af 2017 på grund af bureaukratiske ting, der ofte kan være svære for folk at bide skeer med, og derfor bliver dræbende for initiativer. Favrskov4ren har derimod ikke opgivet. Vi afsluttede projektet og fik fra kommunen de 35000 der var afsat, da pengene var til projektet og ikke færdiggørelsen af det aktuelle projekt. MEN foreningen har besluttet, at selvom foreningen kan bruge de 35000 som de vil, så er de øremærket til baneestiprojektet eller et tilsvarende projekt, hvis det skulle vise sig umuligt at gennemføre det originale.




Landsbymessen i Grundfør. Et meget velbesøgt arrangement, hvor det virkeligt er tydeligt, at vi ikke er alene om at ville gøre vores område attraktivt og skabe sammenhold.
Vi fik fint besøg af Borgmester Nils Borring, som er stor fortaler og arbejder for en større sammenhængskraft i Favrskov - også de mindre byer og landdistrikter.



Vælgermødet i Laurbjerg. Foreningens hidtil mest succesrige arrangement ud over messen i 2016.
Feedback fra politikerne var, at det var et af de bedste vælgermøder, fordi det var arrangeret på tværs af byer og interesseorganistationer. Det havde ingen politisk vægtning til nogen af siderne, og så var det velbesøgt af almindelige borgere, der både var deltagende og lyttende.


Skoleområdet i Houlbjerg.
Da skolen blev revet ned blev der afsat en pulje penge til "genanvendelse" af området omkring skolen. Det har været et større projekt, der meget kort beskrevet er sådan, at man kan vælge 3 veje. Enten bestemmer borgerne og betaler sig fra alt. Så er der ikke råd til så meget. Ellers bestemmer borgerne og hjælper til. Så er der råd til mere. Eller endelig tager man ikke nogen beslutning, og så bestemmer kommunen, hvad der kommer og hvor meget. Favrskov4ren har været en del involveret i denne dialog og dette arbejde.

Det kommende år 

2018 bliver meget i Messens tegn. Messen ruller af stablen lørdag d. 8 september.
Det bliver anderledes end sidst ide, at messen skal oppebære sig selv, men det ser vi kun som en udfordring. Vi glæder os til at se foreninger og lokale erhverv til en manifestation af, hvad vi har og hvad vi kan.
Samtidig er det planen, at der vil blive en afslutning for alle om aftenen med musik, mad og hygge.

Ud over messen kommer der et spændende træk i projekt Favrskov4ren 2.0 med større borger involvering på en ny måde samt med Pelle som en lampeånd, der kan svæve over vandene og gøre dette til en succes. No pressure Pelle :-)

Den åbne dialog

Fordi vi ikke var flere fremmødte, end der var, lod vi generalforsamlingen køre i en uformel tone. Diskussionen gik blandt andet på, at selvom foreningen kan fortælle om stor aktivitet ovennævnte områder, så savner folk derude en større gennemskuelighed.
Hvordan går det med projekterne?
Hvad kører og hvad kører ikke? og hvorfor?
Når folk melder sig til noget eller kommer med ideer, så vil de gerne høre noget til, hvad der siden skete, så man ikke føler sig glemt eller at det var lige meget.
Da snakken faldt på de mindre og mere håndgribelige projekter, vi også har gang i, så blomstrede entusiasmen pludselig, for det mente folk, at vi mangler.
Hvis vi skal have mere folkelighed og opbakning vil mindre projekter kunne fungere som reklamesøjle og øge tilslutningen. som eksempel nævntes:
  • En gin smagning med gode historier. Der kan evt. arrangeres buskørsel mellem byerne.
  • Et musikarrangement med et større navn. Dyrere billetter men f.esk en intimkoncert i "baghaven" ville kunne trække folk.
  • Et kommende forbold VM vist på storskærm i forsamlingshusene.
Der er masser af ideer. Er der også tilslutning og hjælp at hente? Det vil tiden vise...












 
*(Til den nysgerrige: Billedet taget fra denne side: http://www.alabamapioneers.com/photographs-and-information…/)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar