mandag den 26. februar 2018

Artikel fra DR: Unge familier flytter ud af Aarhus: Vi har købt hus langt billigere end vores budget


Godt nyt fra DR. 

De unge har fået øjnene op for landet!

Se hele artiklen her:


Når huspriserne bliver rødglødende i landets største byer, så kan de glæde sig til nye beboere i de mindre kommuner i nærområdet.

Smuk natur, mere plads og billigere priser lokker lige nu køberne væk fra Aarhus’ rødglødende boligmarked og til de mindre nabokommuner.
Flere penge og fri leg
Det sidste års tid er der blevet solgt forholdsvis flere huse i nabokommunerne Skanderborg, Favrskov og Samsø end i Aarhus.
Selvom kommunen med mere end 330.000 indbyggere har flest hushandler i Østjylland, så bliver den overhalet af flere nabokommuner, hvis man sammenholder antallet af hushandler med indbyggertallet.
Det viser DR Østjyllands analyse af de tinglyste ejendomshandler i de østjyske kommuner fra januar 2017 til nu. Samme tendens har man tidligere set i København, siger fremtidsforsker Jesper Bo Jensen.
- Vi har set en parallel med København, hvor huspriserne meget hurtigt steg i indre København, og nu sker det også i Aarhus. Folk vil hellere bo i forstadskommunerne uden om Aarhus end at få for lidt bolig for pengene, siger han.
Det er nemlig boligstandarden, størrelse og beliggenhed, som tæller mest hos de nye boligejere.
- De vælger at pendle lidt længere og få en bolig, som de gerne vil have den, siger Jesper Bo Jensen.
Samsø har flest hushandler i forhold til de 3.700 beboere i kommunen, men helårsboliger på øen bliver også solgt som sommerhuse. Derfor er hussalgene i Skanderborg og Favrskov mere direkte sammenlignelige med Aarhus Kommune.
Tallene i artiklen er fra boliga.dk og renset for salg af sommerhuse og landejendomme.

fredag den 16. februar 2018

GENERALFORSAMLING FAVRSKOV4REN

GENERALFORSAMLING
FAVRSKOV4REN
5/3 KL. 19:00-21:00
LILLEÅSKOLENS SFO, LAURBJERG
--------------------------
DAGSORDEN:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Fremlæggelse og godkendelse af årsberetning
  4. Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab
  5. Fremlæggelse og godkendelse af kommende budget
  6. Fastsættelse af kontingent
  7. Valg af bestyrelse: Foreningens bestyrelse består af max. 3 personer fra hver af de deltagende byer.
  8. Valg af revisor
  9. Evt. Herunder indkomne forslag.

MØD OP OG GIV DIT BESYV MED!

torsdag den 8. februar 2018

Bedre jernbane, men hvem har pengene?

Bedre jernbane, men hvem har pengene?

(Artikel fra Favrskov Avisen Uge 06)
http://www.e-pages.dk/favrskovavisen/116/

 Stor uenighed om Togfonden, der skal finansiere elektrificeringen og opgraderingen af den danske jernbane



  •  Togfonden skal blandt andet finansiere sænkning af jernbanespor, ombygning af broer og etablering af nye jernbanestrækninger. 
  • Det overordnede mål er at reducere rejsetiden, så der fx kun vil være en times rejsetid mellem de største byer, det vil sige Odense og hhv. København, Aarhus og Esbjerg og mellem Aarhus og Aalborg.
  • Togfonden blev nedsat i januar 2014 af de daværende regeringspartier S, SF og R og med DF og Enhedslisten som medunderskrivere af en aftale til 28,5 mia. kroner. I 2015 kom et regeringsskifte med først en ren Venstre-regering og siden en V, K og LA-regering.
  • I 2016 opdelte togfondens partier projektet i fase 1 og 2. I 2017 fandt partierne to ekstra mia. fra aftale om Bedre og Billigere Kollektiv Trafik fra 2015.

Holdningerne til togfonden, der er omdrejningspunktet for moderniseringen af jernbanen i Danmark, er mange og forskellige.
Bliver der penge nok til alle planerne, eller er projektet med hastighedsopgradering og elektrificering af det danske jernbanenet dyrere end togfondens formåen?
De tiltag, der er under planlægning i Favrskov, hører til fase 1, og de skulle være sikret. Det er blandt andet omkostninger til hævning af broer eller sænkning af spor ved broerne på Skanderborgvej i Hadsten og Hammelvej i Laurbjerg.
Men er der penge i togfonden til fase 2, der er budgetteret til 15 mia. kroner?
(..)
Politikere hos togfondspartierne er fortrøstningsfulde. Morten Bødskov, Socialdemokratiet, har for eksempel tidligere fastslået, at pengene vil komme ind over årene, og Pia Olesen Dyhr (SF) har udtalt, at pengene også vil kunne findes hen ad vejen i andre trafikinvesteringer.
Anders G. Christensen (V), formand for miljø og teknikudvalget i Favrskov, kalder togfonden for stærkt underfinansieret. "Hvis flertallet vil gennemføre, kan regeringen ikke gøre noget, men der er ikke penge til at lave de forskellige løsninger.”
Han peger på, at finansieringsmodellen er for usikker.
“Hele planen er finansieret på en given olieproduktion til en given pris. Det er en ustabil finansiering, og ingen i de blå partier tror på, at den holder. Alene fase 1 er beregnet til 15 mia., Vejlefjordbroen
i fase 2 koster 5 mia., og den påtænkte linjeføring for ny jernbane mellem Hasselager og Hovedgård koster 3,3 mia. Det der reelt står i ”banken” for nuværende, er vel cirka 3 mia. Hele humlen i  Togfonden er, at der er et kæmpe stort hul i finansieringen.”


lørdag den 3. februar 2018

DATOEN FOR MESSEN 2018 ER NU OFFICIEL




Så er det helt officielt. Ikke alene bliver Favrskov4rens Messe til noget her i 2018, vi har også en dato og de første store ting vi kan præsentere!

DATOEN BLIVER LØRDAG D. 8. SEPTEMBER

Det vi allerede ved kommer til at ske er følgende:
Lilleå-skolen holder åben skole med undervisning, værksteder og sjove arrangementer i og omkring skolen.








HLIF stiller op med forskelligt underholdning i sportens tegn.

Billedresultat for FLAG
Hallen bliver igen omdrejningspunkt.

Der kommer over det næste stykke tid mere info, men spred ordet.

MESSEN KOMMER TIL FAVRSKOV4REN IGEN!!!


lørdag den 6. januar 2018

Nytårshilsen fra Favrskov4ren




Et år er gået og et nyt er startet. 2017 har været godt år, men har også budt på udfordringer.
Udfordringer har været med til at give Favrskov4ren gode erfaringer, som har gjort os mere
målrettede og effektive end tidligere.
Det er gennem udfordringer, at vi bliver stærkere, og det er succeserne,
der giver os lysten til at gøre en forskel.
Den største succes i 2017 er uden tvivl vælgermødet,
hvor Favrskov4ren formåede at samle rigtigt mange mennesker,
dog skal det ikke forglemmes, at der foregår meget andet arbejde bag kulisserne,
som gerne i 2018 skal udmønte sig i ligeså stor en success.
Udover de små projekter, så bliver vores to største bedrifter for 2018 at komme godt i gang med
vores udviklingsprojekt af Favrskov4ren, samt en gentagelse af Messen afholdt i 2016.
Udviklingsprojektet af Favrskov4ren skal i sit store hele sætte os i stand til at udmønte Favrskov4rens
formål.
Vores formål i kort form er at sørger for at understøtte og udvikle det vi har af foreninger,
institutioner, erhverv og ikke mindst vores område generelt - og skulle der komme nyt til,
så vil det være et plus.
For messen 2018 håber vi, at vi kan samle lige så stor opbakning som i 2016,
og gerne lidt ekstra så vi kan få økonomien til at hvile i sig selv - vi glæder os meget til at se jer igen.


2017 ville ikke have været et godt år uden jeres støtte og interesse, dette vil vi gerne takke jer  for.

Favrskov4ren ønsker jer alle et godt Nytår og må 2018 blive lige så indbringende som 2017.

lørdag den 30. december 2017

Indkaldelse til åbent bestyrelsesmøde HLIF

Billedresultat for sport
Indkaldelse til åbent bestyrelsesmøde
– vi har brug for dine idéer!!

Hej alle HLIF medlemmer og borgere i HLIF lokalområdet
Bestyrelsen i HLIF vil gerne invitere alle til åbent bestyrelsesmøde, hvor det eneste formål er at få flere aktiviteter i gang i HLIF.
Har du idéer til nye aktiviteter i HLIF? Er det de rigtige tilbud vi har? Savner du nye træningsformer? Er der nye ting vi kan mødes om? ………
Idémøde i Laurbjerghallens Cafeteria mandag d. 15. januar kl. 19-20
Mød op og hjælp os med at gøre HLIF endnu bedre!
Venlig hilsen
Bestyrelsen

mandag den 11. december 2017

Favrskov4ren 2.0

Her til aften havde vi endnu et møde i Favrskov4ren.
Det skete på Hammel Rådhus, og foregik undertitlen Favrskov4ren 2.0.
Det nye 2.0 dækker over, at vi i høj grad tager de elementer og det guld vi i 2 år stille og roligt at gravet frem af Favrskovs muld og omsætter det til gulddukater til glæde og gavn for os alle.
Favrskov bliver rigere af det. Vi vinder alle på det.
Snart bliver et antal workshops sat i værk, hvor vi kan få givet ordet til alle jer, der bor i Favrskov4ren. Det bliver lokale workshops først og senere et eller flere samlende workshops.
Og det der kommer frem på disse workshops, bliver energien til næste trin i Favrskov4rens raket: F4 2.0!
Helt konkret har Favrskov4ren nu efterhånden fået så meget fokus fra både foreninger, erhverv og ikke mindst politikere, at vi kan få ting til at ske - eller facilitere at bevægelser går i gang.
Så jeres forslag, meninger og forslag bliver ikke kun hørt. De bliver også brugt til noget.
Vi glæder os til at sætte endnu mere fart på raketten.

fredag den 1. december 2017

Nye Tider - Ny Blog

Billedresultat for blog

Nye tider

Som mange ved allerede blev Favrskov4ren godkendt til et projekt under navnet LandsbyKlynger, hvor RealDania og DGI har lagt sig i selen for at hjælpe os videre i vores store projekt med at skabe og styrke vores landsbyfællesskab.
D. 27. november 2017 havde vi første møde med en proces konsulent, som er tilknyttes os i 1½ år.
Han hedder Pelle Jensen og kommer fra Firmaet Share Rebulic.

Nu starter en spændende proces over de næste 1½ år, hvor vi i den grad skal gå fra at være en nystartet forening til at være det bindeled mellem os alle, som vi arbejder på at blive.
Og hvor kom der mange gode ideer allerede!
Men vi er helt enige om, at vi nu tager det hele et skridt ad gangen og får styr på processen på den helt rigtige måde.
Snart kommer vi rundt og giver en mundtlig præsentation i byerne af den helt nye proces og ikke mindst den store værdi vi sammen med DGI og Favrskov Kommune kan give vores dejlige område.

Velkommen ombord Pelle Jensen og Share Republic.
Det er allerede godt og det kommer til at blive rigtig rigtig godt!

tirsdag den 28. november 2017

artikkel fra TV2 Østjylland

Vælgermøde i landsbyklynge: - Vi er også en del af kommunen


Op mod 150 tilhørere var dukket op til aftenens vælgermøde i Laurbjerg mandag aften.

13. nov 2017 kl. 21:30

Mandag aften var der vælgermøde i Laurbjerg, hvor det blandt andet blev diskuteret, hvad der skal ske med de små landsbyer

AF LOUISE FISCHER

Bøstrup, Houlbjerg, Granslev og Laurbjerg. Fire landsbyer i Favrskov Kommune, der er gået sammen og nu betegner sig som en landsbyklynge, kaldet Favrskov4ren. Og det er nødvendigt, at de mindste byer står sammen, hvis man spørger næstformanden for landsbyklyngen.

- Vores fordel som landsbyklynge er helt sikkert, at vi nu lærer hinanden meget bedre at kende i de fire landsbyer, og så er vi blevet meget bedre til at udnytte og deles om de   ressourcer, hver landsby har. Det gjorde vi ikke førhen, siger Peter Lange, der er næstformand i Favrskov4ren til TV2 ØSTJYLLAND.

Mandag aften havde landsbyklyngen derfor inviteret til vælgermøde på Laurbjergskolen. De ville have svar på, hvad de kan forvente, der kommer til at ske med deres små landsbyer efter kommunalvalget.

- Jeg oplever som sådan ikke, at kommunen ikke uddeler penge til os i de små landsbyer. Problemet ligger mere i, at vi mangler hjælp til, hvordan vi får hænder til at hjælpe os med de tiltag, vi får tildelt penge til, siger Peter Lange, der er næstformand i Favrskov4ren.

Vi tror nu, at vores fordel er den korte afstand til Aarhus, men vores største aktiv er i virkeligheden lokalsamfundene.

Torben Christensen, byrådskandidat, Radikale Venstre

Én af de inviterede politikere mener, at Favrskov i langt højere grad skal promovere sig selv på de lokalsamfund, der er.

- Jeg tror, vi skal tænke anderledes, end vi gør nu. Vi tror nu, at vores fordel er den korte afstand til Aarhus, men vores største aktiv er i virkeligheden lokalsamfundene, som er tæt på natur. Der, hvor der er et aktivt lokalsamfund, der søger folk også til, og vi har brug for nærheden, siger Torben Christensen, der er byrådskandidat for Radikale Venstre i Favrskov.

Trinbræt tilbage til Laurbjerg
Et af hovedemnerne til aftenens vælgermøde var offentlig transport i kommunen. I de små landsbyer er der langt færre busser end tidligere. Det skal der laves om på, hvis man spøger Enhedslisten:

- Der er så meget kollektiv trafik, der ikke hænger ordentligt sammen lige nu. Jeg tror, at løsningen er, at man får nogle sammenhængende områder frem for tilfældige ruter. Og desuden vil det være bæredygtigt, hvis man kan få nogle landsbybusser, siger Bodil Kvistgaard Olsen fra Enhedslisten.



Kandidater fra samtlige ti partier i Favrskov Kommune var med til at debattere landsbyernes fremtid til aftenens vælgermøde.

Ud over landsbybusser var der en meget konkret debat om et trinbræt i Laurbjerg, som flere borgere og politikere har ytret, at de gerne vil have tilbage. Der har tidligere været en togstation i byen, men jernbanestrækningen blev nedlagt i 1982, og siden da har borgerne kæmpet for at få trinbrættet tilbage.

- I weekenderne og om aftenen er der ingen mulighed for at komme til Hadsten eller Aarhus fra Laurbjerg. Det er problematisk for mange unge og også os, der arbejder uden for Laurbjerg. Jeg vil så gerne bruge toget, fordi jeg er træt af at holde i kø i min bil. Og så kan man bruge Aarhus kulturelt på en anden måde, hvis man ikke skal køre, siger Peter Lange, der er næstformand i Favrskov4ren.

Til vælgermødet spurgte nogle af tilhørerne ind til, hvad politikerne vil gøre ved mobildækningen i kommunen, der flere steder ikke fungerer optimalt.

- Vi har MobilePay i forsamlingshuset i Granslev, og det er virkelig en dårlig ide, for det fungerer aldrig, siger Peter Bek-Thorngreen fra Granslev.

Og netop mobildækningen mener Liberal Alliances Bo Berger, man skal satse stort på at forbedre:

- Jeg bor selv i en landzone, selvom det kun er én kilometer uden for Hammel centrum. Og der kan jeg ikke få bredbånd. Det synes jeg helt sikkert, vi skal gøre mere for at få bredt ud, for det er så nødvendigt med gode forbindelser i dag, fortæller Bo Berger til TV2 ØSTJYLLAND.

mandag den 27. november 2017



Her går det godt: "Jobfesten i Østjylland fortsætter"




Antallet af jobs i Østjylland er det højeste i de seneste 10 år




Business Region Aarhus
Består af 12 østjyske kommuner, en million borgere og en halv million arbejdspladser. Den østjyske millionby er landets største vækstområde uden for hovedstaden og står for eksempel for over 20 procent af landets industrieksport. Blandt regionens styrker er informations- og kommunikationsteknologi, produktion og innovation af fødevarer og industriproduktion.
Kilde: Business Region Aarhus

Det går godt med beskæftigelsen i Østjylland. Sådan lyder det fra Business Region Aarhus, der består af 12 østjyske kommuner.
Ifølge nye tal fra Business Region Aarhus er der alene i det seneste år skabt 7.000 nye fuldtidsjobs i den private sektor i de 12 østjyske kommuner. Det svarer til en vækst på tre procent, hvilket er over landsgennemsnittet på 2,3 procent, og der er nu 450.000 lønmodtagerjobs i regionen, hvilket er er mere, end da finanskrisen begyndte i 2008. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
"Den østjyske jobfest fortsætter. Omregnet til fuldtidsstillinger er der skabt mere end 21.000 fuldtidsstillinger siden 2. kvartal 2013, som var krisens beskæftigelsesmæssige lavpunkt i det østjyske. Herefter har vi hvert år ligget over landsgennemsnittet i forhold til jobskabelse," siger Peter Sørensen, der er borgmester i Horsens Kommune og medlem af formandskabet i Business Region Aarhus.

Det er især inden for sektorerne 'Møbler og beklædning', 'Bygge og bolig' samt 'Turisme', der er skabt nye arbejdspladser. Alle disse sektorer har internationale aktiviteter, og det understreger behovet for sprogkompetencer hos medarbejderne samt international arbejdskraft, siger Peter Sørensen.

tirsdag den 14. november 2017

Vælgermøde 13/11 2017


Et stort tak for det meget vellykkede vælgermøde i går i Laurbjerg.
Der blev vendt mange ting og der blev fremført mange synspunkter, men der skal lyde en stor ros til vores politikere der deltog. Ikke alene var de gode til at give hinanden plads og fatte sig i korthed, de skaber en stemning af konstruktivt samarbejde på tværs. Naturligvis diskussion på grund af de forskellige holdninger, men i en venlig atmosfære krydret med venskabeligt drilleri.
Uanset holdninger er vi godt tjent med
Socialdemokraterne Nils Borring
Venstre Flemming Nørgaard
Dansk Folkeparti Niels Kallehave 
Konservative Rene Schneider 
Enhedslisten Bodil Kvistgård 
SF Henriette Stein Knudsen 
Radikale Venstre Torben Christensen 
Liberal Alliance Bo Berger 
Ny Borgerlige Benny Jensen 
Alternativet Jørgen Thiele
Tak til jer.

TV2 Østjylland har skrevet en rigtig fed artikel om vores vælgermøde. :-)
Læs her:

Her er lidt billeder fra vores vellykkede vælgermøde.
Endnu engang tak til fremmødte tilskuere og politikere. Vi er alle meget opmærksomme på, at de valg vi tager kan få stor betydning for lige netop os.
Her er vores lineup af politikere. Konferencier Peter Bek-Thorngreen ser måske en smule bekymret ud, men generelt var det både en god stemning og gode ting, der kom frem.
Teatermaskerne lige over de to borgmesterkandidaters hoveder, kan man lægge i, hvad man vil. Den hang der i forvejen:-)


Der var virkelig mange fremmødte. 150 hoveder.
Der blev stillet en del spørgsmål. Mange drejede sig om trafik og veje. Man vil naturligvis gerne have forbedringer og fornyelser, men ikke for en hver pris og ikke uden at man hører dem, der bliver berørt også.
Er prisen for elektriske tog at man lukker vejbroen ved Laurbjerg, så er der en udgift større end den økonomiske pris i form at det kaos det er at mangle en forbindelse mellem byerne. Findes der ikke andre muligheder? Er det virkelig den pris værd?
Vil man et trinbræt i Laurbjerg, eller vil man det ikke? Bliver vi hørt i beslutningen?
Skal vi bruge penge på en letbane eller er de penge bedre brugt på så mange af de andre udgifter der er? Transport er vigtig, men hvor meget vil vi bruge på det? Er letbanen fremtiden eller er det andre løsninger?


Se Favrskov4rens hjemmeside her: www.favrskov4ren.dk

Med venlig hilsen

Favrskov4ren.dk

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen

favrskov4ren@gmail.com

torsdag den 12. oktober 2017

Mere fra Landsby træffet.

Her kommer lidt flere billeder fra Landsby messen i Grundfør.

Det første billede er af den stand som Projektet Landsbyklynger havde med. Det er samarbejdet mellem DGI, Realdania og Lokale Anlægs fonden har i gang, hvor de skabere klynger som vores.
Vi har fået kontakt til dem og fået beviljet penge til en konsulent, der kan hjælpe os.
Favrskov Kommune er med i det med både støtte og penge.
Vi har skrevet lidt om det allerede og er spændte på dette. Vi er lidt atypiske, da Landsbyklynger typisk skal i gang helt fra bunden.
Med Favrskov4ren kommer de til et allerede oprettet fællesskab.
Men der er jo stadig masser at arbejde med..

Et billede af vores stand. Vores roll ups med den gule farve og vores logo tager sig godt ud.
Blandt de andre var vi ret nye, men vi er godt med.
Der kom flere hen for at høre om os og vores fremskridt.






Helt nede fra de sydlige kanter kom Sønderborg.
Der er de kommet rigtig langt i at få alle til at stå sammen som en.
Stort set alle landsbyer omkring sønderborg deltager en en model, hvor alle byer kommer til orde og har en plads i et råd, der direkte er med til at rådgive politikerne.
Det store fælles mål er som altid at være en stærk landsdel med et stærkt sammenhold, hvor ideer og initiativer kan komme til sin ret.
Alle – både erhverv, foreningger og politikere - kan se en fordel i dette.
Der er faktisk ikke nogen grund til ikke at lægge alle de kræfter i disse initiativer, man overhovedet kan mønstre.
Alle vinder på det og endnu en gang har vi her et eksempel på, at Storbyer ikke er svaret på alt.




Sall var som allerede skrevet repræsenteret med flere pavilloner.
Her snakkes der om Frisendahl Friskole.






Lige bagved havde Sall Whisky Destilleri deres stand i et af de mange huse.
(Husene var udlånt af Hammel.)
Sall er ikke det første destilleri i Danmark, men de har en god ide i at benytte lokale råvarer.


 

Her et par stemingsbilleder fra Haldum Heksene.







Afslutningsvis et par billeder der også viser den generelle stemning fra Gøglerne på cykler, hoppeborgen og meget mere.


Se også Favrskov4rens hjemmeside her: www.favrskov4ren.dk

Med venlig hilsen

Favrskov4ren.dk

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen

favrskov4ren@gmail.com